Guiden til det bedste banner!
Bannerne er det alle ser når i kører forbi - derfor skal det være så godt som overhovedet muligt!
De bedste materialer
For at sikre jer det allerbedste banner, er det afgørende at have et solidt fundament! Jeres lærred skal være robust og strækbart, så det sidder stramt og alle kan beundre jeres smukke banner.
For at opstille jeres banner på bedst mulig vis, skal I vælge et banner med holdbare metaløjne. På den måde kan I stramme banneret uden at være bange for, at det går i stykker. Hvis I selv klipper et stykke stof, kan det være en god idé at sy kanten op, så I undgår, at det begynder at trevle. Derudover vil vi anbefale jer at bruge strips til at fastgøre jeres banner gennem metaløjnene. Vi ser tit, at folk forsøger at hænge deres banner op med gaffatape, men desværre ender det ofte med, at banneret falder af undervejs grundet vind og vejr.
De bedste skrivemidler
Det er afgørende at vælge de rette materialer til at skrive med
for at undgå maling, der løber, hvis det regner, eller ikke tørrer ordentligt. Spraymaling er godt på grund af holdbarhedden og den hurtige anvendelse. Hvis I vil opnå skarpe linjer og mulighed for præcis skrift, bør I bruge maling og pensel. Her kan akrylmaling anbefales,da det binder sig godt til stoffet og er vandfast. Det vigtigste er at vælge en vandfast maling for at undgå, at den løber, hvis det skulle begynde at regne - det ville virkelig være ærgerligt!Når I skriver på jeres banner, skal I også overveje at anvende kraftige farver, der tydeligt kan ses af alle på gaden. Det ville være synd at bruge al den tid, på noget der ikke kan ses.
Den bedste tekst
Teksten på jeres banner er den vigtigste del og det er kun fantasien, der sætter grænser. Der er utallige muligheder for, hvad I kan skrive. Nogle vælger at fokusere på forskellige farver af huer og "forkerte" eller "nemme" uddannelser. Andre skriver noget, der karakteriserer deres tid på gymnasiet, mens nogle endda vælger at tage pis på sig selv. Og selvfølgelig er der altid de klassiske, seksuelle og provokerende bannere og de ikoniske dytte-banner, som altid er en favorit. Her er et par eksempler på, hvad I kan overveje at skrive:
- ”1 dyt og vi drikker, 2 dyt og vi bunder 3 dyt og vi flasher”.
- “Vi havde det let – takketvære studienet.”
- "Dette er uden at lyve, vi klarede det alle 25"
